Der er ikke noget vi mennesker hellere vil, end at bruger vores ressourser på en måde der bringer os nydelse, tilfredsstillelse og glæde. Men ofte kan vi blive ramt af svære negative følelser, som f.eks ensomhed, adskilthed, stagnation, hjælpeløshed eller bare følelsen af at sidde fast, uanset hvad vi foretager os. Uden at rigtigt forstå, hvad der sker med os, bruger vi ofte en stor del af vores vågne tid på, at enten at løbe efter os selv eller væk fra os selv, i håbet om at det i sidste ende vil føle os mere hele.
Desværre bruger vi ofte unødig meget energi på at vedligeholde gamle sår, smerter, roller og barndoms længsler, som i stedet gør os vrede, frustrerede og utilfredsstillet. Jo tættere en relation vi er i, jo større tilbøjelighed har vi til, at gå denne vej.

En måde at vågne op til denne indre virkelighed på, er at blive bevidst om, når vores sanser gå på udkig efter noget, som i sidste ende forurener os. Lige så let som en svamp kan opsuge både beskidt og rent vand, kan vores sanser også let indtage indtryk fra verden omkring os, der vil lække smerte ind i vores sjæl. Det meget sigende faglige udtryk for denne tendens i vores sind er ”negativ skelen”.

Når vi ikke er forbundet med os selv, vil vi uvægerligt føle os ensomme og adskilte selv når vi er sammen med dem, vi elsker mest. Det er ikke altid nemt at rumme sig selv når man anstrenger sig for at gøre det, der føles rigtigt, men istedet ender i tristhed, stress, dårlige vaner og følelsen af adskilthed.

Når vi er forbundet med os selv, er vi i en indadvendt årvågenhed, med en indstilling af ikke-dømmende, venlig og sund sårbar tilstedeværelse. Med en sådan indadvendt forbindelse, kan vi mærke vores dybeste identitet. En identitet, hvor vi i stedet for en smal begrænsende rolle, har et betydende større følelsesmæssigt rum for resonans med os selv og dem omkring os. Det er et arbejde der beriger os ved at give os mulighed for mere intimitet og nærvær. Noget vi alle længes efter.

Når vi bliver ramt af tilstande, hvor vi bliver følelsesmæssig forudindtaget til at føle tvivl og fremmedgørelse, i stedet for anerkendelse og venlighed, kan det samtidig blive en åbning til at undersøge, hvad vi virkelig har brug for. Min egen erfaring siger mig, at når livet synes mest udfordrende, kan det være en mulighed for, at bringe mere bevidsthed indad, for at få kontakt med, hvad der er rigtigt for lige netop mig. Ved at arbejde med denne dybere kontakt til os selv kan der frisættes mere livskraft. Når denne terapeutiske proces begynder at udfolde sig, kan det føles som om at vi er mere forbundet til os selv. Som om vi har fundet… ja, vejen hjem til os selv.

Jeg tilbyder dig det frirum, hvor vi sammen kan arbejde med at få skabt mere plads til hvem du er, og det der betyder noget for dig.

Se mere på min blog