Subjektiv tinnitus er lyde kun du kan høre. Denne type af tinnitus, som er den mest almindelige, kan være forårsaget af skader i alt fra det indre øre, til høre nerven og til den del af hjernen som tolker lyd.

Et af områderne i hjernen, der er involveret i behandlingen af lyd, er det såkaldte limbiske center. Dette center er bla med til at håndterer følelser i forbindelser med lyd. Musik kan bla. få os til at slappe af og føle os godt tilpas. Men det kan også få os til at være på vagt som om vi bliver udsat for fare selv om vi ikke er det. Det er denne nervøsitet i vores hjerne og hørelse der kan resultere i at uønsket lyd vil dominere vores lydoplevelser og måske til og med ødelægge noget af vores livskvalitet.

Det er med min baggrund som hørespecialist gennem mere end 25 år, og min nuværende interesse for psykoterapi, der gør, at jeg er tinnitus behandler.  Jeg arbejder indenfor rammerne af moderne psykoterapi, som bla kan inkludere kropsterapeutisk arbejde, mindfulness, kognitive og psykodynamiske metoder. Gennem et psykoterapeutisk forløb kan vi sammen arbejde med at mindske de gener du har af din tinnitus.