Om at være nærværende lyttende

Nu er det snart weekend, og det betyder for mange af os, at skulle være nærværende med vores nærmeste. Men at være nærværende, handler ikke bare om at optimere kvaliteten for os selv i samværet med den anden. At være NÆRVÆRENDE, optimere i den grad vores måde at være med hinanden på. At være TILSTEDE, er en måde at være sammen på, som mange nok vil nikke genkende til: vi udveksler meninger, interesser og holdning. Samtalen opleves som noget, der foregår i rummet imellem os. Men det er på ingen måde det samme som at være NÆRVÆRENDE. Ved at være NÆRVÆRENDE, bringes samtalen ind i hver af os, ved at vi ser den anden som den anden er lige nu, med oprigtig interessere for hvem den anden er. Gennem denne interesse, samskabes et rum, hvor vi mærker hinanden med alt hvad vi har. Derved bliver nærværet grundlaget for enhver god relation, og dermed også grundstenen i et stærkt fællesskab, fordi vi bruger empatien til at prøve at forstå og knytte bånd. Så at være nærværende, er i den optik mere end at sanse sit eget rum. Held og lykke med at styrke fællesskabet i weekenden