Hvordan er dit forhold til omverdenen? Har du tilbøjelighed til, at opleve livet, som om det styrer dig, eller oplever du, at du selv bidrager til din oplevelse af livet? Det er et fællesmenneskeligt træk, at vores sind er udspændt mellem en passiv og en aktiv tilstand. Der er ikke noget vi hellere vil, end at opleve os selv i den aktive tilstand og i kontrol, end at være passiv og hjælpeløs. Desværre sker det at situationer i parforholdet, på arbejdspladsen, som forælder, eller sammen med familie og venner gør, at vi falder over i den passive tilstand. Når det sker, er vores psykologiske forsvar, lynhurtigt til at dække over, denne ubevidste tilbøjelighed til at identificere os med selvafvisning og hjælpeløshed.
Det mest almindelige forsvar er vrede, der kommer ud som et dække over hjælpeløsheden. Afhængig af vores personlighed, kommer vreden ud enten som en ydre eller indre aggressivitet. Den ydre aggression prøver at ændre de ydre omstændigheder (du gjorde at jeg føler mig hjælpeløs og derfor bliver jeg vred!) Den indre vrede prøver at tilpasse sig og vende det indad (jeg må være slem siden jeg føler mig hjælpeløs!). Mange typer af selvhjælpsbøger og terapeutiske retninger adresserer kun denne aktive forsvarende del af sindet, ved at forsøge at ændre tanker og selvfortællingerne om os selv, eller ved at bedre kunne rumme vreden. Men hvis man kun arbejder med vreden, bliver det aldrig andet end symtom lindring. Skal man denne pseudo-vrede til livs, må vi indse at den blot er et dække, over noget langt dybere og mere sårbart, som vi så let bliver identificeret med. Så længe denne passive tilstand er ubevidst, vil vi gøre alt for at løbe væk fra den. Sindets tilbøjelighed til at anklage andre, eller os selv, gør, at det trods alt er nemmere, at være med denne aktive forsvarende aggression, end den endnu mere sårbare passive følelse af hjælpeløshed og kontroltab.
Men vi kan lære os selv nogle grundlæggende tricks og være vågne ind i hvordan det trænger ind i vores daglige liv som negative tanker, følelser og selvfortællinger som bidrag til selvdestruktiv adfærd.
Der er tre ting du kan starte med allerede i dag:
1. Læg mærke til hvor meget tid du bruger på, under vreden, at føle dig skuffet eller såret over andres opførsel. Eller oplever følelsen af at være afvist, kritiseret og kontrolleret. Når vi observerer os selv sådan lidt på afstand, er vi mindre reaktive, mere kraftfulde og bedre i stand til at se os selv ryge ind og ud af passivitet og vrede. Hvis vi skal gøre os håb om at ændre et indgroet mønster, er dette observerende blik på os selv nødvendigt for at blive klogere på hvor føleserne kommer fra. Skriv gerne ned, hvad du har observeret, på en nysgerrig men neutral måde.
2. Læg mærke til kroppen når vreden rammer dig. Enten vil energien rejse sig i dig lynhurtigt hvis den er udagerende eller energien vil være nedadgående tillukket. Prøv at tillade dig selv at mærke den bagved liggende følelse ved at stoppe op, tag en dyb indånding. Hvor svær den end er at være med, forsøg at lokalisere den underliggende passive tilstand i kroppen bag ved vreden.
3. Blandt dine nærmeste: læg mærke til hvilket sprog du har i forhold til din følelse af kontrol. Når du fanger dig selv i følelsen af at miste kontrol, prøv at skifte tanker og tale til en mere aktiv stemme der sætter dig selv i centrum. F.eks
PASSIV: Du rydder aldrig op på dit værelse og det gør mig vred!
AKTIV: Jeg bliver vred på dig fordi du lovede at rydde op på dit værelse.
Følelsen af hjælpeløshed sniger sig ofte ind i sproget, hvor der er rig lejlighed til at kunne udtrykke om man er blevet et offer for omstændighederne.
Men vigtigst af alt: Vær tålmodig, og bliv ikke vred på dig selv, hvis du ikke oplever fremskridt med det samme. Denne passive tilstand er nemlig vedholdende, og vil gøre alt for at holde status quo, fordi den har været med til at definerer dig længe. Terapeutisk hjælp kan naturligvis fremskynde processen.
Vores passive tilstand adskiller os fra en væsentlig del af livet som vi ikke selv er klar over findes. Den hurtigste måde at vågne op til vores mere sande udgave af os selv på, er at anerkende vores passive tilstand, befri os selv fra den, og at blive vores egen bedste ven.
