Kan man reducere menneskelig psykologi til sådan en enkel formel? Det mente buddhister for lang tid siden at man kunne. Sidenhen har man vist, at formlen netop udstiller essensen af, hvordan vi mennesker oplever verden. De tre elementer i korthed:
SMERTE tilhører kroppen og er de signaler der fortæller os at noget ikke er som det skal være (fysisk eller psykisk smerte).
MODSTAND tilhører sindet (tanker, følelser) og er den fortolkning af historien som vi fortæller os selv om… signalerne i kroppen, inklusive forsøg på at fjerne smerten gennem at manipulere vores omgivelser.
LIDELSE er således den samlede oplevelse af virkeligheden (smerte) og idealer (modstand).
Men smerte er et vilkår for os mennesker. Ingen går igennem livet uden at opleve smerte. Nogen mere end andre. Men det er måden vi forholder os til smerten på der gør den store forskel i vores liv. Psykoterapi og coaching handler til en stor del om, at arbejde med netop modstanden mod vores smerte. For, som formlen så enkelt viser, kan vi mindske vores lidelse og stress hvis vi formår at mindske modstanden (bekymringen og spekulationen). Gennem accept, som er modstandens modpol, har vi derfor en reel mulighed for at se smerten som den i virkeligheden er.
Men hvorfor er det så svært for os, at adskille modstand og smerte? Psykologisk modstand er i bund og grund skabt, gennem de briller vi kigger på verden med. Den er i bund og grund vores ubevidste uvilje mod at være åben for andre tolkninger end dem som vi er vant til. En uvilje og en undgåelse mod at se, og at overvinde, vores egne skjulte svagheder og skyggebilleder.
Den dårlige nyhed er, at det kræver mod og vedholdenhed at se på modstanden. Det kan ikke ske uden ekstra modstand, fordi når det kommer til psyken, så ved vi ikke hvad det er vi ikke ved. Så i arbejdet med psykologisk modstand, så vil vi som udgangspunkt heller ikke vide af, hvad vi ikke ved. At overvinde denne uvidenhed stresser vores system til en start.
Den gode nyhed, derimod, er at det grundlæggende set, er i vores magt at ændre på modstanden og dermed at mindske vores stress og lidelse. Vores modstand er skabt af vores behov for at se tingene anderledes end de egentlig er. Jo mere modstand vi har på en oplevet smerte, jo mere føles det som om at vi banker hovedet ind i en væg. Vi kan først arbejde med modstanden, når vi har opdaget vægen og accepteret, at tingene er som de er lige nu. Som en ekstra bonus i dette arbejde er, at smerte (kropslige fornemmelser) netop har sit eget liv så snart vi lader kroppen passe på sig selv. Ved at træde et skridt ud af vores indre drama, finder vi ud af, hvordan tingene egentlig er, og i den proces vil selve smerten sandsynligvis også mindske.
At få øje på denne forskel mellem smerte og modstand (det verden påfører os og det vi selv er ansvarlige for) giver en indsigt, der ikke bare påvirker vores oplevelse af omverdenen, men i særdeleshed også vores oplevelse af os selv og hvem vi dybest set er.
