Det er vi mange der gør! Men det er den indre konge arketype som jeg taler om her. Arketyper er grundmønstre og urbilleder i menneskets ubevidste dele af psyken og en slags arv fra vore forfædre gennem tusinde af år. Disse urbilleder er nøglen til vores indre kraftcenter, og kan give vores liv mere mening, og samtidig lære os om vores udviklingsvej.
Konge arketypen er en af de mest centrale, af de fire mande arketyper. I sin rene form, står den for stabilitet, orden og rationalitet. Den bidrager med integritet og tryghed til den mandlige psyke, ved at stabilisere kaotiske følelser. Den bringer ro og centrering til vores indre orden og giver en fornemmelse af mening og livskraft. Gennem denne centrering giver kongetypen et fast, men venligt blik ud ad på verden. Nogle kalder den også for vores indre fader skikkelse, der er i stand til at se mennesker i både deres svaghed og i deres værd. Den er ikke misundelig da den har styr på trygheden, og kender sit værd. Den er god til at spejle andre med og anerkender dem ofte og gerne.
De fleste af os mænd genkender sikkert denne karakter – hvis ikke i os selv, i kortere perioder, så måske gennem en rollemodel, vi er stødt på en gang i tiden på arbejdspladsen, skolen, studietiden eller i familien. Men den triste nyhed er, at mange mænd har en dårlig kontakt til den rendyrkede version af kongetypen. Den udleves i stedet som forvrængede udgaver af den, det meste af tiden. Forvrængningerne sker, når vi læner os for meget, og/eller for lidt ind i kongetypen. For meget af “kongen” gør os grandiose, og for lidt, vil punktere os.
Er man den grandiose kongetype, vil man være meget sårbar overfor det, der virker truende på det glatte greb som holdes på egen livskraft og herredømme. En udfordring kan hurtig give en følelse af svaghed, som dog ikke kan vises. I stedet, kommer følelsen ud som vrede, for et dække over den manglende centrering og indre orden. For under vreden ligger den punkterede “konge” drevet af en frygt for at møde sin egen svaghed og sårbarhed. I hverdagssituationerne kan denne forvrængede side, dukke op som f.eks kritik af at ens børn fylder for meget, eller jalousi i forhold til ens partner. På arbejdspladsen dukker den op som misundelse og sammenligninger med kollegaer og chefer.
Den punkterede kongetype derimod, har mistet grebet om sin livskraft og bliver afhængige af, at andre bærer den for sig. Det kan vise sig ved kritik af andre der har magt og en manglende selvansvarlighed. F.eks som en overdreven frygt for at tage initiativer i et forhold, af frygt fra partnerens reaktion eller humør. Eller som en konstant utilfredshed mod f.eks arbejdspladsens ledelse eller andre i magtfulde positioner. Når vi mangler den indre centrering, mister vi bl.a. kontakten til vore dybeste identitet. Det kompensere vi for, ved at vi bliver krævende i forhold til omgivelserne. I stedet for at spejle andre mennesker og hvile ind i os selv, søger vi i stedet, at blive set og anerkendt, for at kunne holde et nogenlunde fast greb i egen kraft.
Men det er svært at finde den gode balance, mellem ”for meget” og ”for lidt” af denne energi. Vi bliver udmattede og frustrerede, når vi i vores iver efter at ”reparere vores liv”, ikke kan gennemskue, at de to forvrængede poler er forskellige udtryk, for det samme problem. At kunne tilgå denne type af moden maskulinitet, vil give os mænd, en større hengivelse til vores familie, venner, arbejdskollegaer, mening og formål.
Kære mand! Det er tid til at genvinde den indre maskuline kongetrone.
