Vi kan i visse situationer, få en følelse af at kæmpe og sidde fast, også selv om vi har gjort os umage. Som at sidde fast i kviksand: jo mere vi kæmper med problemet, jo værre bliver det. Denne fastlåshed handler primært om, at vi holder for meget fast, i de sider af os, som vi ikke tør slippe. Der er brug for at opdage nye sider, og at re-evaluere de gamle. Dette sker bedst, gennem at arbejde med det, der er større end sindet, nemlig k…rop og ånd. Det handler om at lære kroppens sprog at kende, og at vi også består af ånd, gennem det ”medie” som alle fænomener udspringer fra.
Et eksempel er de to løsningsopgaver i den integrale psykoterapi: ”at HOLDE” og ”at ACCEPTERE”. HOLDE, som at holde mig selv til en sansning. ACCEPT, som at acceptere en følelse, jeg kæmper med lige nu. Spørger vi sindet om hjælp, vil den hurtig overbevise os om, at den sagtens kan klare disse to opgaver. Men sindet kan ikke, i sig selv, give os den frihed vi søger, netop fordi det er så optaget af, hvad der kan GØRES. I stedet handler det om, at få vækket både krop og ånd, for det er her ”at HOLDE” og ”at ACCEPTERE” bor, fordi de begge udspringer af vores grundlæggende VÆREN.
Så for at finde freden og glæden i vores liv, er det altafgørende, at vi kan HOLDE os selv (ud!) og ACCEPTERE hvem vi er, inklusive alle de tankerformer, følelser, domme, antagelser, overbevisninger og behov der måtte viser sig.
