Vi vil så gerne tro på, at vi bruger vores energi på den rigtige måde, ved at forfølge det, der bringer os nydelse, tilfredsstillelse og glæde. Men vi bruger ofte unødig meget energi på at vedligeholde gamle sår, smerter og barndoms længsler, som i stedet gør os vrede, frustrerede og utilfredsstillet. Jo tættere en relation vi er i, jo større tilbøjelighed har vi til, at vælge den forkerte vej.
En måde at vågne op til denne indre virkelighed på, er at blive bevidst om, når vores sanser gå på udkig efter noget, som i sidste ende forurener os. Lige så let som en svamp kan opsuge både beskidt og rent vand, kan vores sanser også let indtage indtryk fra verden omkring os, der vil lække smerte ind i vores sjæl.
Det meget sigende faglige udtryk for denne tendens i vores sind er ”negative peeping” eller ”negativ skelen”.
Men vi vil næppe udvise større visdom og indsigt for vores verden omkring os, medmindre vi udvikler en indre sansende bevidsthed. En sansning som kan “se bag” om vores forvrængninger og tilbøjeligheder, og se og høre fra et endnu dybere lag. Når vi på den måde, bliver tilskuer til vores eget filter, skaber vi mere bevidste om, hvordan vi kan modstå det, at hele tiden blive lokket ind i armene på negative følelser, såsom afmagt, hjælpeløshed, og følelser af uværdighed.
